Hvad koster 1 kWh? Sådan er elprisen og elregningen sammensat i 2026

Hvad koster 1 kWh strøm? For en typisk dansk husstand ca. 1,88 kr. i gennemsnit i 2026, alt inklusive. Af dem er ca. 0,81 kr. selve strømmen, altså spotprisen på elbørsen. Resten er betaling for at få den transporteret hjem til dig (nettarif til netselskabet ca. 0,25 kr. og Energinets tariffer 0,115 kr.), elselskabets tillæg (ca. 0,08 kr.), tre faste abonnementer, der omregnet svarer til ca. 0,24 kr., og moms (ca. 0,38 kr.). Elafgiften, der i 2025 var den største enkeltpost med 72 øre, er i 2026 og 2027 sat ned til 0,8 øre. Det er derfor, regningen er faldet, selv om strømmen er blevet dyrere.

Elregningen er et af de dokumenter, flest danskere betaler uden at læse. Den kommer fra elselskabet, men det meste af beløbet går til andre: netselskabet, Energinet og staten. Og mens gasregningen har ét tal pr. m³, har elregningen en pris, der skifter hver time og hver årstid. Her skiller vi den ad, post for post, regner den igennem for en husstand med 4.000 kWh om året og viser, hvilke poster du selv kan gøre noget ved. Gasregningen har vi gennemgået på samme måde i sådan er din gasregning sammensat. Dagens elpris time for time, med tarif og afgift lagt oveni, følger du på vores elprisside.

Hvad koster 1 kWh i 2026?

Der findes ikke ét svar, for prisen afhænger af klokkeslæt, årstid, hvor i landet du bor, og hvilken aftale du har. Men for en husstand med 4.000 kWh om året og en almindelig timeafregnet, variabel aftale i Vestdanmark (DK1) ser gennemsnittet over de seneste 12 måneder sådan ud:

Spotprisen er gennemsnittet for DK1 fra november 2025 til oktober 2026 ifølge Energinet; i Østdanmark (DK2) lå den ca. 1,5 øre højere. Nettariffen er medianen af alle landets netselskaber, vægtet efter hvornår en husstand bruger strøm; den varierer fra ca. 9 øre om natten til over 1 kr. på en vinteraften og er forskellig fra netselskab til netselskab. Energinets tariffer og elafgiften er de officielle satser for 2026. Tillæg og abonnementer er typiske niveauer fra netselskabernes og elselskabernes prislister, alle ekskl. moms før den sidste linje.

Gennemsnittet gemmer på enorme udsving. Midt på en solrig sommerdag, hvor spotprisen er nul og nettariffen lav, koster en kWh ca. 0,35 kr. alt inklusive. En vinteraften kl. 18 med spotpris på 1,50 kr. og spidslasttarif koster den samme kWh knap 3 kr. hos et typisk netselskab og ca. 3,45 kr. hos det dyreste. Det er den forskel, planlæggeren på elprissiden hjælper dig med at udnytte, og den forklarer, hvorfor to husstande med samme forbrug kan få regninger, der afviger med tusind kroner om året.

Regn på din egen elregning

Indtast dit årsforbrug, vælg dit netselskab og det tillæg og abonnement, dit elselskab tager, og se hele regningen post for post. Standardtallene svarer til husstanden i regnestykket længere nede.

Post for post: hvad dækker de?

Spotprisen: selve strømmen

Spotprisen er den pris, strømmen handles til på elbørsen Nord Pool for hver time (fra 2025 for hvert kvarter) dagen før. Den sættes af det dyreste kraftværk, der skal i gang for at dække forbruget: når det blæser, er den lav, når det er vindstille og mørkt, er det gaskraftværkerne, der sætter prisen. Danmark er delt i to prisområder, DK1 vest for Storebælt og DK2 øst for, og de to priser er ikke altid ens. Har du en variabel aftale, betaler du spotprisen i de timer, du bruger strøm; har du en fast pris, har elselskabet gættet på et gennemsnit og lagt en risikopræmie oveni. Hvordan den afgørelse falder ud, har vi regnet på i fast eller variabel elpris.

Nettariffen: transporten det sidste stykke

Nettariffen betaler for ledningerne, kablerne og transformerstationerne i dit område. Den går til det lokale netselskab, som du ikke kan vælge: det afhænger af, hvor du bor. Den afhænger af klokkeslæt og årstid og er den post, der svinger mest i løbet af døgnet. Hos de tre største netselskaber ser vinteren 2026/2027 sådan ud, inkl. moms:

Om sommeren (april til september) er højlast og spidslast omkring halvdelen af vinterens satser. Spidslasten kl. 17-21 på vinterdage er altså det dyreste tidspunkt at bruge strøm overhovedet, uanset hvad spotprisen gør. De tre store sjællandske og jyske selskaber ligger i den dyre ende; de billigste netselskaber, TREFOR i Trekantområdet og Konstant omkring Aarhus, tager under halvdelen. Alle netselskabers satser og "din pris" med dit eget netselskab finder du på nettarif-siden, og hele mekanikken er forklaret i nettariffen forklaret.

Energinets tariffer: det overordnede net

Energinet ejer det store transmissionsnet og kablerne til udlandet og har ansvaret for, at der er balance i systemet hvert sekund. Det betales via to tariffer, som alle forbrugere betaler pr. kWh, ens over hele landet og hele døgnet: en nettarif på 4,3 øre og en systemtarif på 7,2 øre, i alt 11,5 øre ekskl. moms i 2026. Det er et fald fra 13,5 øre i 2025, fordi Energinet har fået lov at bruge ekstraordinære indtægter fra udlandsforbindelserne til at holde tariffen nede, og Energinet har meldt ud, at den falder yderligere til 10,5 øre i 2027. Uden de midler ville den have været ca. 14,8 øre. Oveni kommer et fast systemabonnement på 187 kr. om året pr. målepunkt, som dækker driften af DataHub, der registrerer alle danskeres elforbrug. Begge dele står typisk gemt i netselskabets linjer på regningen.

Elafgiften: næsten væk i 2026 og 2027

Elafgiften var i årtier den største enkeltpost på elregningen: ca. 72 øre pr. kWh ekskl. moms i 2025, 90 øre inkl. moms. Fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 er den sat ned til EU's minimum på 0,8 øre pr. kWh (1 øre inkl. moms). For en husstand med 4.000 kWh er det ca. 3.600 kr. om året inkl. moms, der er forsvundet fra regningen. Efter planen vender afgiften tilbage i 2028, hvilket især har betydning for boliger med elvarme og varmepumpe, som vi gennemgår i artiklen om elafgiften.

Elselskabets tillæg: det eneste pr. kWh, du vælger frit

Elselskabet køber strømmen på børsen og sælger den videre til dig med et tillæg oveni spotprisen. Hos de to største ligger det i andet halvår 2026 på 9,70 øre pr. kWh (Norlys FlexEl) og 14,63 øre (Andel Energi FlexEnergi) inkl. moms; andre selskaber tager fra nul til omkring 20 øre. Tillægget er elselskabets indtjening sammen med abonnementet, og det er den eneste post pr. kWh, hvor konkurrencen virker: du kan skifte selskab frit og uden gebyr, så længe du ikke er bundet af en fast pris. Nogle selskaber lokker med nul i tillæg og tager det hjem på abonnementet, andre omvendt, så de to skal altid ses sammen.

Foto: smart me ag (unsplash)

Abonnementerne: faste beløb uanset forbrug

Du betaler tre abonnementer, og det er her, de fleste mister overblikket. Netselskabets abonnement for måler og tilslutning ligger i 2026 fra 28 kr. om måneden (N1) over 37-48 kr. hos de øvrige store selskaber til 70-110 kr. hos enkelte små, medianen er ca. 46 kr., alt ekskl. moms; Energinets systemabonnement er 187 kr. om året, og elselskabets abonnement er typisk 20-30 kr. om måneden (Norlys 29 kr., Andel Energi 20 kr., begge inkl. moms). Tilsammen ca. 1.200 kr. om året inkl. moms for en typisk husstand. De er faste, så jo mindre du bruger, jo mere vejer de pr. kWh. For en lejlighed med 1.500 kWh om året er abonnementerne alene op mod en fjerdedel af regningen, mens de for et hus med varmepumpe og 10.000 kWh næsten forsvinder i mængden.

Moms: 25 pct. af det hele

Moms lægges til sidst på alle de øvrige poster, også på afgift, tariffer og abonnementer. Hver gang spotprisen stiger 10 øre, stiger din pris derfor 12,5 øre. Elselskaberne skal vise priser inkl. moms til private, men netselskabernes tarifblade og Energinets tal er ofte ekskl. moms, så hold øje med, hvad der sammenlignes.

Regnestykket: 4.000 kWh om året

En husstand på to til fire personer i hus uden elvarme bruger typisk omkring 4.000 kWh om året. Med en timeafregnet, variabel aftale i DK1, et typisk netselskab og et elselskab med 8 øre i tillæg ekskl. moms ser årets regning sådan ud med de seneste 12 måneders priser:

Havde elafgiften stået på 2025-niveau, ville regningen have været ca. 11.070 kr., altså 3.560 kr. højere. Og havde spotprisen været som i 2024, hvor den i gennemsnit var 0,53 kr., ville den have været ca. 1.375 kr. lavere end i dag. De to tal viser, hvad der flytter regningen: afgiften er en politisk beslutning, spotprisen er markedet, og nettariffen er dit forbrugsmønster og din adresse.

Et forbehold om spotposten: de 0,805 kr. er gennemsnittet af alle døgnets timer. En husstand bruger mere strøm om aftenen, hvor prisen er over gennemsnittet, end om natten og midt på dagen, hvor den er under. Bruger du strømmen "som de fleste", lander din gennemsnitlige spotpris derfor typisk 5-10 øre højere end tabellens, og flytter du aktivt forbrug, kan den lande lavere.

Foto: greg rosenke (unsplash)

Hvad betyder din adresse? Netselskaberne sammenlignet

Nettarif og netabonnement er de to poster, der afhænger af, hvor du bor, og forskellen er større, end de fleste tror. Her er, hvad transporten i det lokale net koster en husstand med 4.000 kWh hos de syv største netselskaber i 2026, regnet med samme forbrugsmønster som ovenfor og inkl. moms:

Forskellen mellem Konstant og Cerius er ca. 1.275 kr. om året for det samme forbrug, og den kan du ikke gøre noget ved, bortset fra at flytte. Cerius har desuden meddelt, at tariffer og abonnementer stiger igen fra 1. januar 2027. Til gengæld rammer spidslasttariffen hårdest i de dyre områder, så dér er gevinsten ved at flytte forbrug væk fra kl. 17-21 om vinteren også størst.

Sådan læser du selve regningen

Elselskabet sender én samlet regning, men den har typisk to eller tre dele, og det er værd at kende dem, når du skal sammenligne tilbud:

1. El (elselskabet): dit forbrug i kWh ganget med spotprisen eller den faste pris plus tillægget, og elselskabets abonnement. Det er kun denne del, du kan flytte til et andet selskab.
2. Transport og afgifter (netselskab, Energinet og staten): nettarif, Energinets tariffer og elafgift pr. kWh plus netselskabets abonnement og Energinets systemabonnement. Elselskabet opkræver dem på vegne af netselskabet, men bestemmer ikke over dem. De er ens, uanset hvilket elselskab du vælger.
3. Moms af det hele.

Tre tal er værd at tjekke hver gang. Først forbruget: står der det samme antal kWh, som din måler og din eltavle-app viser? Dernæst prisen pr. kWh for selve strømmen sammenlignet med gennemsnitlig spotpris for perioden, som du finder på elprishistorikken; er forskellen mere end 15 øre, er tillægget højt. Og endelig abonnementerne, som er nemme at overse, fordi de står på andre linjer end prisen pr. kWh. Mange regninger er desuden acontobetalinger, hvor det reelle forbrug først gøres op én gang om året; så kig efter ordet "aconto" og den årsopgørelse, der følger.

Hvor kan du spare?

Af de otte poster kan du påvirke tre. Spotprisen kan du ikke ændre, men du kan vælge, hvornår du betaler den: med en timeafregnet aftale og forbrug flyttet til nat eller middag kan en husstand sænke sin gennemsnitlige spotpris med 10-20 øre pr. kWh, hvilket med 4.000 kWh er 500-1.000 kr. inkl. moms om året. Nettariffen kan du heller ikke vælge, men du kan undgå spidslasten kl. 17-21 om vinteren, hvor den er op til 1,30 kr. pr. kWh; at flytte vask, tørretumbler og elbilopladning ud af de fire timer sparer de fleste husstande nogle hundrede kroner om året, og vi har regnet på det i hvornår er strømmen billigst. Og tillæg plus abonnement til elselskabet vælger du frit; forskellen mellem et billigt og et dyrt selskab er typisk 300-800 kr. om året for 4.000 kWh, som tjeklisten i skift elselskab hjælper med at finde.

Resten, Energinets tariffer og abonnement, netabonnementet, elafgift og moms, er ens for alle i dit område og kan kun påvirkes ad én vej: ved at bruge færre kWh. Hvor de ofte gemmer sig, står i el-slugere i hjemmet.

Ofte stillede spørgsmål

Dette er informationssøgende materiale, ikke rådgivning. Tjek altid dit eget netselskabs tarifblad og dit elselskabs prisliste, før du regner på din egen regning.