Natten til 1. oktober 2025 skiftede elbørsen i hele Europa fra timepriser til kvarterspriser. Siden da har strømmen i Danmark fået 96 priser i døgnet i stedet for 24. Ændringen kom stort set uden omtale, og mange elapps viser stadig én pris pr. time. Vi har alle Energinets kvarterspriser for DK1 og DK2 fra oktober 2025 til oktober 2026 og har regnet på, hvor meget prisen faktisk svinger inden for timen, hvornår i timen den er lavest, og om det kan betale sig at time opvaskemaskinen på kvarteret. Kort fortalt: prisen svinger mere, end de fleste tror, men det er stadig timen, ikke kvarteret, der afgør din regning. Dagens priser finder du på vores side med elpriser time for time.
Hvad er ændret siden 1. oktober 2025?
Elprisen, du betaler med en variabel aftale, bygger på spotprisen fra day-ahead-auktionen på elbørsen. Hver dag kl. 12 lukker auktionen for det kommende døgn, og kort efter kl. 13 offentliggøres priserne. Indtil 30. september 2025 var resultatet én pris for hver time. Fra leveringsdøgnet 1. oktober 2025 er det én pris for hvert kvarter: 00.00-00.15, 00.15-00.30 og så videre.
Resten er som før. Danmark er stadig delt i to prisområder, DK1 vest for Storebælt og DK2 øst for. Priserne kommer stadig dagen før. Og de øvrige poster på elregningen, nettarif, Energinets tariffer, elafgift og moms, er ikke blevet kvartersbaserede. Nettariffen følger stadig de faste tidsbånd, som vi gennemgår i nettariffen forklaret.
Hvorfor skiftede elbørsen til kvarterer?
Elnettet skal være i balance hvert øjeblik. Når solen går ned, eller forbruget stiger kl. 17, ændrer behovet sig på minutter, ikke på hele timer. Med timepriser blev produktionen planlagt i trin på en time, og ubalancen inden for timen skulle rettes op af dyr reservekraft. Med kvarterspriser kan markedet følge stigningen og faldet tættere.
Skiftet er en del af EU's fælles regler for elmarkedet. Balanceafregningen mellem de systemansvarlige selskaber har kørt i kvarterer i Norden siden 2023, og intraday-handlen havde allerede kvarterer. Day-ahead-auktionen var den sidste brik. Mere sol og vind gør behovet større, fordi solcellernes produktion stiger og falder jævnt hen over formiddagen og eftermiddagen.
Elpriser pr. kvarter: hvor meget svinger prisen inden for en time?
Vi har set på alle hele timer fra 1. oktober 2025 til 30. oktober 2026 og målt forskellen mellem timens billigste og dyreste kvarter.
| Forskel mellem billigste og dyreste kvarter i timen | DK1 | DK2 |
|---|---|---|
| Gennemsnit | 16 øre/kWh | 17 øre/kWh |
| Typisk time (median) | 9,5 øre/kWh | 10 øre/kWh |
| Andel timer med over 10 øre i forskel | 48 % | 51 % |
| Andel timer med over 25 øre i forskel | 20 % | 21 % |
| Andel timer med over 50 øre i forskel | 6 % | 6 % |
I halvdelen af alle timer er der altså mere end 10 øre mellem det billigste og det dyreste kvarter, kun regnet på spotprisen. Om natten er forskellen lille, typisk 3-6 øre. De store udsving ligger i de timer, hvor prisen er på vej op eller ned: om morgenen kl. 8-10 og om eftermiddagen og aftenen kl. 16-19, hvor forskellen i snit er 26-35 øre. Over året er forskellen mindst i december og januar og størst i marts, juni og september, når solcellerne for alvor flytter prisen i løbet af dagen.
Rekorderne
Den største forskel inden for én time i DK2 kom tirsdag den 17. februar 2026 kl. 17-18. Første kvarter kostede 2,63 kr. pr. kWh, sidste kvarter 6,81 kr. En forskel på over 4 kr. inden for den samme time. I DK1 var rekorden onsdag den 24. juni 2026 kl. 19-20, hvor prisen steg fra 1,79 kr. til 5,40 kr. på 45 minutter. Med timepriser ville begge timer have stået som ét gennemsnit, og ingen ville have set springet.
Hvornår i timen er strømmen billigst?
Mønstret er overraskende fast, og det følger retningen på døgnets pris. Når prisen er på vej op, er timens første kvarter det billigste. Når prisen er på vej ned, er det sidste kvarter det billigste. Tabellen viser, hvor meget hvert kvarter i snit ligger over eller under timens gennemsnit i DK1.
| Time | :00-:15 | :15-:30 | :30-:45 | :45-:00 | Billigst |
|---|---|---|---|---|---|
| Kl. 06-07 | −6,4 øre | −0,9 øre | +2,4 øre | +5,0 øre | Første kvarter |
| Kl. 09-10 | +13,5 øre | +3,6 øre | −4,5 øre | −12,6 øre | Sidste kvarter |
| Kl. 13-14 | +0,9 øre | +0,1 øre | −0,5 øre | −0,6 øre | Næsten ens |
| Kl. 17-18 | −15,5 øre | −4,5 øre | +4,9 øre | +15,1 øre | Første kvarter |
| Kl. 21-22 | +8,8 øre | +2,7 øre | −2,4 øre | −9,1 øre | Sidste kvarter |
| Kl. 03-04 | +0,7 øre | 0,0 øre | −0,2 øre | −0,6 øre | Næsten ens |
Reglen er enkel. Om morgenen fra kl. 5 til 7 og om eftermiddagen fra kl. 14 til 19 stiger prisen gennem timen, så det første kvarter er billigst. Om formiddagen fra kl. 8 til 12 og om aftenen fra kl. 20 til midnat falder prisen gennem timen, fordi solcellerne kommer i gang, eller forbruget går ned, så det sidste kvarter er billigst. Om natten og midt på dagen er kvartererne næsten ens. DK2 følger præcis samme mønster.
Foto: aron visuals ( unsplash )Kvartersafregning eller timeafregning: betyder det noget for din elregning?
Ikke ret meget, og det er den vigtigste pointe. Der er to grunde.
For det første afhænger det af, hvordan du afregnes. Din elmåler sender målinger til Energinets DataHub, og elselskabet regner din regning ud fra dem. Afregner elselskabet dig pr. time, betaler du timens gennemsnit af de fire kvarterspriser, uanset hvornår i timen du bruger strømmen. Så gør kvarteret ingen forskel. Afregnes du pr. kvarter, betaler du prisen i det kvarter, du bruger strømmen i. Står det ikke i din aftale, så spørg elselskabet, hvilken opløsning de bruger.
For det andet er gevinsten lille, selv når du afregnes pr. kvarter. Vi har regnet på, hvad det giver at starte en opgave på det billigste kvarter i døgnet i stedet for den billigste hele time:
| Hvad flytter du? | Start på bedste kvarter frem for bedste hele time | Billigste timer frem for døgnets gennemsnit |
|---|---|---|
| 1 times forbrug (fx opvask) | 0,8 øre/kWh | 43 øre/kWh |
| 4 timers forbrug (fx elbil) | 0,6 øre/kWh | 39 øre/kWh |
Det er gennemsnit for DK1 over hele året, kun på spotprisen. En opvask bruger omkring 1 kWh, så at ramme det rigtige kvarter sparer under 1 øre pr. gang. Lader du en elbil med 40 kWh i de fire billigste timer, sparer du omkring 15 kr. pr. opladning i forhold til døgnets gennemsnit, men kun omkring 25 øre ekstra ved at starte på det helt rigtige kvarter. Det er valget af timer, ikke kvarteret, der tæller. Den største forskel kommer fra at undgå kl. 17-20, hvor både spotprisen og nettariffen topper. Det gennemgår vi i hvornår er strømmen billigst, og for elbilen i lad elbilen billigst hjemme.
Undtagelsen er de få dage med voldsomme spring, som rekorderne ovenfor. Lader du elbilen eller kører varmepumpen på en ladeboks eller styring, der selv følger kvarterspriserne, får du de gevinster med automatisk. Det kræver ikke, at du holder øje med uret.
Flere negative priser, men kortere
Kvarterspriserne har gjort negative priser mere synlige. I DK1 var spotprisen negativ i 951 kvarterer fra oktober 2025 til oktober 2026, men kun 233 hele timer havde et negativt gennemsnit. I 51 timer var mindst ét kvarter negativt, selv om timen som helhed kostede noget. Det sker typisk, når solcelleoverskuddet begynder eller slutter midt i en time. I DK2 var tallene 431 negative kvarterer og 109 negative timer. Hvad en negativ spotpris betyder for det, du selv betaler, har vi regnet på i negative elpriser.
Hvorfor viser prishug.dk stadig priser pr. time?
Vi henter alle kvarterspriser fra Energinet og bruger dem i vores beregninger, også i denne artikel. På dagens elpriser og morgendagens elpriser viser vi timens gennemsnit af de fire kvarterer, fordi det er det, de fleste husstande i praksis betaler, og fordi 24 priser er til at overskue, 96 er ikke. Brug timen til at vælge, hvornår du bruger strøm, og mønstret ovenfor, hvis du vil finjustere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår begyndte elprisen at blive sat hvert kvarter?
Day-ahead-auktionen 30. september 2025 var den første med kvarterspriser. Det første leveringsdøgn med 96 priser var onsdag den 1. oktober 2025.
Bliver strømmen dyrere med kvarterspriser?
Nej. Timens gennemsnit af de fire kvarterer svarer til den timepris, du ville have fået før. Skiftet ændrer, hvordan prisen fordeler sig inden for timen, ikke hvad strømmen koster i gennemsnit.
Skal jeg gøre noget?
Nej. Din aftale og din måler virker som før. Vil du udnytte de billige perioder, så flyt forbruget til de billige timer. Kvarteret er en finjustering, som kun giver noget, hvis elselskabet afregner dig pr. kvarter.
Hvad er forskellen på timeafregning, flexafregning og kvartersafregning?
Timeafregning betyder, at dit forbrug måles og afregnes time for time, så du betaler spotprisen i de timer, du bruger strømmen. Flexafregning er Energinets navn for den ordning, hvor husstande med fjernaflæst elmåler blev flyttet over på timeafregning. Kvartersafregning er det næste skridt: forbruget måles og afregnes pr. kvarter, så du betaler kvartersprisen. Spørg dit elselskab, hvilken af dem din aftale bruger.
Gælder kvarterspriserne også nettariffen?
Nej. Nettariffen følger stadig netselskabets tidsbånd, med den højeste sats kl. 17-21 om vinteren. Elafgiften er den samme hele døgnet. Se mere i hvad koster 1 kWh.
Hvorfor er første kvarter billigst kl. 17?
Fordi prisen stiger gennem timen. Kl. 17 kommer folk hjem, tænder for komfuret, og solcellerne leverer mindre og mindre. Hvert kvarter skal dyrere kraftværker i gang, så prisen kl. 17.45 er i snit 30 øre højere end kl. 17.00.
Kilder og forbehold: Kvarterspriser fra Energinets Energi Data Service (datasættet DayAheadPrices) for DK1 og DK2, alle kvarterer fra 1. oktober 2025 til 30. oktober 2026, i dansk tid. Forskelle er spotpris uden nettarif, afgift og moms. "Bedste kvarter frem for bedste hele time" er forskellen mellem den billigste sammenhængende periode, der må starte på et vilkårligt kvarter, og den billigste, der skal starte på en hel time, i snit pr. døgn. Hvordan dit elselskab afregner, afhænger af din aftale. Regnestykkerne er eksempler. Ikke rådgivning.
