Negative elpriser: hvorfor sker det, hvor ofte, og får du penge for at bruge strøm?

Elprisen bliver negativ, når vindmøller og solceller producerer mere strøm, end der kan bruges og eksporteres. Så betaler producenterne for at komme af med strømmen. I 2025 skete det i 441 timer i Vestdanmark (DK1) og 265 timer i Østdanmark (DK2), næsten altid midt på dagen i weekender fra april til september. Du får dog sjældent penge for at bruge strøm: nettarif, Energinets tariffer, elafgift, elselskabets tillæg og moms skal stadig betales, så en typisk husstand betaler omkring 40 øre pr. kWh, selv når spotprisen er under nul. Det er stadig døgnets billigste strøm.

"Elprisen er negativ" lyder som en fejl, men det er blevet hverdag i det danske elsystem. Nogle søndage i maj får producenterne betaling for at tage strømmen af nettet, mens de fleste forbrugere stadig betaler for at bruge den. Her får du forklaringen, tallene fra Energinet for alle timer siden 2021, og regnestykket for, hvad du reelt betaler, når spotprisen går under nul. Vil du se, om det sker i dag eller i morgen, finder du dagens elpriser time for time og morgendagens elpriser, så snart de er offentliggjort kl. 13.

Hvad betyder det, at elprisen er negativ?

Den elpris, der kan blive negativ, er spotprisen: den pris, strømmen handles til på elbørsen Nord Pool for hver enkelt time (siden oktober 2025 for hvert kvarter). Prisen fastsættes dagen før kl. 13 ud fra, hvad producenterne vil sælge for, og hvad forbrugere, industri og nabolande vil købe for. Når der er mere strøm til salg, end nogen vil købe, falder prisen, og den kan falde under nul.

En negativ spotpris betyder, at producenterne betaler for at levere strøm til nettet, og at de, der køber strøm i den time, får penge med. Det gælder på engrosmarkedet. På din elregning er spotprisen kun én af fem poster, og de andre fire er aldrig negative. Derfor er det afgørende at skelne mellem spotprisen og den pris, du betaler. Det regnestykke kommer længere nede.

Der er en bund. Nord Pool har en nedre grænse for day-ahead-prisen på minus 500 euro pr. MWh, det svarer til ca. minus 3,73 kr. pr. kWh. Den grænse blev ramt i Danmark søndag den 2. juli 2023, hvor timeprisen i DK1 kl. 14 nåede minus 3,28 kr. pr. kWh. Det er den laveste elpris, der nogensinde er registreret i Danmark.

Foto: towfiqu barbhuiya (unsplash)

Hvorfor bliver elprisen negativ?

Strøm kan ikke lagres i stor stil, så produktion og forbrug skal passe sammen hvert eneste øjeblik. Negative priser opstår, når tre ting falder sammen:

• Meget vind og sol på samme tid. Danmark har så mange vindmøller og solceller, at de på en blæsende solskinsdag kan producere langt mere, end hele landet bruger. Solcellerne topper kl. 12-15, og det er præcis der, de negative priser ligger.
• Lavt forbrug. I weekender og på helligdage står fabrikker og kontorer stille, og forbruget er 20-30 procent lavere end på en hverdag. Derfor er langt de fleste negative timer søndage og lørdage.
• Fyldte kabler til udlandet. Normalt eksporterer Danmark overskuddet til Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Men når kablerne er fuldt udnyttede, eller nabolandene selv har overskud (Tyskland har endnu flere negative timer end Danmark), er der ikke andre steder at sende strømmen hen.

Spørgsmålet er så, hvorfor producenterne ikke bare slukker. Mange gør: moderne vindmølleparker og solcelleanlæg regulerer ned, når prisen bliver tilstrækkeligt negativ, og i Danmark udbetales der som hovedregel ikke støtte til vedvarende energi i timer med negativ pris. Men en del produktion er svær at stoppe. Kraftvarmeværker skal levere varme til fjernvarmenettet, uanset hvad strømmen koster, kernekraftværker i nabolandene kører døgnet rundt, og små solcelleanlæg på private hustage har ingen fjernbetjening. Så længe den produktion ikke kan slukkes, kan prisen falde under nul.

Hvor ofte er elprisen negativ? Tallene siden 2021

Vi har alle Energinets spotpriser siden 1. januar 2021 og har talt de timer, hvor timeprisen var under nul. Siden oktober 2025 fastsættes prisen pr. kvarter, og her regner vi med timens gennemsnit, så tallene kan sammenlignes.

Tre ting springer i øjnene. For det første er antallet femdoblet fra 2021 til 2025, i takt med at der er kommet flere solceller og vindmøller. For det andet var 2022 næsten uden negative timer: under energikrisen var gassen så dyr, at alle ville købe den billige vind- og solstrøm, og årets gennemsnitlige spotpris i DK1 endte på 1,63 kr. pr. kWh. For det tredje har 2026 indtil nu haft færre negative timer end 2025. Antallet svinger med vejret fra år til år, og 2026 har generelt haft højere elpriser end 2025, med et gennemsnit i DK1 på 0,84 kr. pr. kWh mod 0,61 kr. året før.

Se alle årene i detaljer på vores historik over elpriser eller på de enkelte årssider, fx elpriserne i 2025 og elpriserne i 2023, hvor rekorden blev sat.

Hvorfor er der flere negative timer i DK1 end i DK2?

Vestdanmark (DK1) har de fleste af landets vindmøller, både på land og til havs, og er direkte forbundet til Tyskland, som har Europas største solcellekapacitet og selv har flere hundrede negative timer om året. Østdanmark (DK2) har mindre vindkraft og er tættere koblet til Sverige, hvor vandkraften kan skrues ned, når prisen falder. Derfor går DK2 oftere fri. Rekorden i DK2 er minus 0,45 kr. pr. kWh (11. august 2024), langt fra DK1's minus 3,28 kr. På siden med dagens elpriser kan du skifte mellem DK1 og DK2 og se forskellen time for time.

Hvornår på året og døgnet sker det?

Mønstret er meget tydeligt. I 2026 er der ikke registreret én eneste negativ time i DK1 i januar, februar, november eller december. Til gengæld havde april, maj og juli 49 negative timer hver. I 2025 var maj og juni de store måneder med henholdsvis 107 og 116 negative timer i DK1.

Weekenden dominerer. 67 procent af de negative timer i DK1 i 2026 faldt på en lørdag eller søndag, og søndag alene stod for 63 af årets 203 timer. Dagen med flest negative timer var palmesøndag den 5. april 2026 med 11 negative timer i træk i DK1. Helligdage som påske, Kristi himmelfart og pinse er klassiske dage for negative priser, fordi de kombinerer forårssol med lavt forbrug.

Så den korte huskeregel er: solrige, blæsende weekender fra april til september, kl. 11-16. Det er også derfor, de negative priser falder uden for netselskabernes dyre spidslast kl. 17-21. Læs hvordan døgnmønstret ser ud resten af året i hvornår strømmen er billigst på døgnet.

Får du penge for at bruge strøm, når prisen er negativ?

Som regel ikke. Spotprisen er kun en del af den pris, du betaler pr. kWh, og de øvrige dele kører videre, uanset hvad strømmen koster på børsen. Her er regnestykket for en typisk husstand en hverdag kl. 13 om sommeren, hvor spotprisen er minus 5 øre pr. kWh (gennemsnittet for de negative timer i DK1 i 2026 er minus 3,5 øre):

Du betaler altså omkring 41 øre pr. kWh, selv om spotprisen er negativ. Til sammenligning koster samme kWh ca. 85 øre, hvis spotprisen er 30 øre, og over 2 kr. en vinteraften kl. 18, hvor både spotpris og nettarif er høje. De negative timer er med andre ord døgnets billigste strøm, men ikke gratis. Nettariffen fylder mest, og den kan du se for dit eget netselskab på vores side med nettariffer; hvordan den er bygget op, forklarer vi i artiklen om nettarif.

Tre forbehold:

• Du skal have en variabel aftale med timepris (også kaldet spotpris- eller timeprisaftale) og være timeafregnet, for at den negative spotpris overhovedet rammer din regning. Med fast pris eller en aftale med månedligt gennemsnit mærker du intet. Læs fast eller variabel elpris.
• Tjek, om dit elselskab fører negative priser igennem. De fleste gør, men nogle aftaler har et vilkår om, at spotprisen på din regning aldrig kan blive lavere end nul. Det står i prisvilkårene.
• Elafgiften er kun 1 øre i 2026 og 2027. I 2025 var den 90 øre inkl. moms, og i 2028 vender den efter planen tilbage. Så fylder afgiften igen mere end nettariffen, og de negative timer bliver relativt mindre værd. Læs vores artikel om elafgiften i 2026 og 2027.

Kun i de ekstreme timer kan regnestykket vende. Den 2. juli 2023, hvor spotprisen var minus 3,28 kr., var den negative spotpris så stor, at den mere end opvejede alle tariffer og afgifter. Den slags timer er der dog kun en håndfuld af om året: i 2026 har DK1 haft 27 timer med en spotpris under minus 10 øre, og DK2 én.

Sådan udnytter du de negative timer

Du behøver ikke jagte de negative timer specifikt. Det, der betaler sig, er at flytte det store, flytbare forbrug til midt på dagen i sommerhalvåret og til natten om vinteren:

• Elbilen. En opladning på 40 kWh koster ca. 16 kr. i en negativ time (41 øre pr. kWh) mod 80-100 kr. en vinteraften. Har du bilen hjemme i weekenden, så sæt laderen til at køre kl. 11-16. Se vores guide til at lade elbilen billigst hjemme.
• Vask, tørretumbler og opvasker. Brug udskudt start, så de kører midt på dagen i weekenden i stedet for om aftenen.
• Varmepumpe og varmtvandsbeholder. Lad varmepumpen varme det varme vand op midt på dagen. Mange varmepumper og smarte styringer kan følge spotprisen automatisk.
• Tjek prisen dagen før. Morgendagens priser offentliggøres kl. 13, så du kan planlægge søndagens vask lørdag eftermiddag. Se elpriserne i morgen.

Husk, at nettariffen om sommeren er ens fra kl. 06 til 17 og kun lidt lavere om natten, så i sommerhalvåret er en negativ time midt på dagen næsten altid billigere end natten. Om vinteren er det omvendt: der er stort set ingen negative timer, og natten kl. 00-06 er billigst på grund af både spotpris og lavlast-tarif.

Hvad betyder negative priser for solcelleejere?

Har du solceller på taget og sælger overskudsstrømmen til spotpris, er negative priser dårligt nyt. Dit anlæg producerer mest præcis i de timer, hvor prisen er lavest, og i en negativ time skal du i princippet betale for at sende strøm ud på nettet. Mange elselskaber afregner dog overskudsstrøm til mindst nul kroner, så du ikke får en regning, men du får heller ikke noget for strømmen.

Det gør egetforbruget mere værd end salget. Hver kWh, du selv bruger, mens solen skinner, sparer dig for hele prisen inkl. tariffer og moms, mens hver kWh, du sælger, giver dig spotprisen, som i de lyse timer ofte er 0-20 øre. Derfor giver det mening at køre vaskemaskine, opvasker, varmepumpe og elbil midt på dagen, hvis du har solceller. Et hjemmebatteri kan flytte solstrømmen til aftenen, men prisen for batteriet skal holdes op mod en besparelse på typisk 1-2 kr. pr. kWh, der flyttes.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte er elprisen negativ i Danmark?

I 2025 var timeprisen negativ i 441 timer i DK1 (Jylland og Fyn) og 265 timer i DK2 (Sjælland og øerne), fordelt på 85 dage i DK1. Det svarer til 5 procent af årets timer. I 2021 var det 87 timer, i 2022 kun 38.

Får jeg penge for at bruge strøm, når elprisen er negativ?

Sjældent. Nettarif, Energinets tariffer, elafgift, elselskabets tillæg og moms skal stadig betales, og de udgør tilsammen ca. 40 øre pr. kWh midt på dagen om sommeren. Spotprisen skal derfor være under ca. minus 35 øre, før du reelt får penge, og det sker kun få timer om året.

Hvad er den laveste elpris nogensinde i Danmark?

Minus 3,28 kr. pr. kWh i DK1 søndag den 2. juli 2023 kl. 14, tæt på Nord Pools nedre grænse på minus 500 euro pr. MWh. I DK2 er rekorden minus 0,45 kr. pr. kWh den 11. august 2024.

Hvornår på dagen er elprisen typisk negativ?

Kl. 11-16, med flest timer kl. 12-15, hvor solcellerne producerer mest. Det sker næsten kun i weekender og på helligdage fra april til september. Fra kl. 18 til 23 er prisen aldrig negativ.

Hvorfor slukker vindmøllerne ikke bare, når prisen er negativ?

Mange gør. Men kraftvarmeværker skal levere varme, kernekraft i nabolandene kører døgnet rundt, og private solcelleanlæg kan ikke slukkes udefra. Så længe den produktion fortsætter, og eksportkablerne er fyldte, kan prisen falde under nul.

Rammer negative priser min regning, hvis jeg har fast pris?

Nej. Kun med en variabel aftale med timepris og timeafregning følger din pris spotprisen time for time. Med fast pris eller månedsgennemsnit er prisen den samme, uanset om spotprisen er negativ.