Hvornår er strømmen billigst på døgnet? Sådan flytter du forbruget og sparer

Med en variabel elaftale betaler du en ny pris hver time (siden 1. oktober 2025 afregnes spotmarkedet endda i kvarter). Det betyder, at tidspunktet du bruger strømmen på, er en af de få ting på elregningen, du selv styrer. Her får du de faste mønstre, tallene bag og en konkret liste over, hvad det kan betale sig at flytte. Vil du se de aktuelle timepriser, finder du dem på vores side med dagens elpriser for DK1 og DK2.

Hvornår på døgnet er strømmen billigst?

Spotprisen følger et døgnmønster med to dyk og to toppe:

• Kl. 00-06 (nat): Lavt forbrug i hele Nordeuropa og ofte meget vindkraft. Næsten altid døgnets billigste timer.
• Kl. 06-09 (morgen): Prisen stiger, når folk står op, og industrien starter.
• Kl. 10-15 (middag): Fra marts til september trykker solceller prisen ned igen. Nogle dage bliver den negativ.
• Kl. 17-21 (aften): Døgnets dyreste timer. Alle kommer hjem, laver mad, vasker og lader bil, samtidig med at solen er væk.
• Kl. 21-24: Prisen falder igen mod nattens niveau.

Mønsteret er robust, men ikke garanteret. En vindstille vinteraften kan gøre hele døgnet dyrt, og en blæsende søndag kan gøre middagen billigere end natten. Derfor er det klogt at kigge på morgendagens priser, som offentliggøres omkring kl. 13.

Hvorfor er kl. 17-21 så dyr? Nettariffen forklarer det meste

Mange fokuserer kun på spotprisen, men i 2026 er det ofte netselskabets tarif, der afgør, hvor dyr en time bliver. Siden 2023 har stort set alle danske elkunder været på Tarifmodel 3.0, som har tre prisniveauer:

Hos et stort netselskab som Radius (København og Nordsjælland) ligger vintertarifferne i 2026 omkring 12 øre i lavlast, 37 øre i højlast og 110 øre pr. kWh i spidslast inkl. moms. Alene nettariffen kan altså udgøre en forskel på omkring 1 kr. pr. kWh mellem nat og aften. Om sommeren (april-september) er forskellene væsentligt mindre. Tjek de præcise satser hos dit eget netselskab, for de varierer betydeligt mellem landsdele.

Hvad er forskellen i kroner? Et regneeksempel

Lad os tage en vinterdag, hvor spotprisen svinger fra 0,40 kr. om natten til 1,20 kr. pr. kWh kl. 18 (inkl. moms). Læg nettariffen til:

Kører du en vaskemaskine (ca. 1 kWh), en opvaskemaskine (ca. 1,1 kWh) og en tørretumbler (ca. 1,4 kWh) i spidslast frem for lavlast, koster det i eksemplet omkring 6 kr. ekstra pr. dag. Det er småpenge en enkelt dag, men gjort hver dag i fyringssæsonen løber det op i flere hundrede kroner. Tallene er et eksempel, da spotpriser og tariffer ændrer sig; brug beregneren på elpris-siden til dagens tal.

Hvor meget kan en husstand spare ved at flytte forbruget?

Brancheorganisationen Green Power Denmark har analyseret, hvordan reelle kunder bruger strøm. De 10 pct. mest fleksible kunder sparer omkring 20 pct. på elregningen sammenlignet med andre. For en husstand med varmepumpe og elbil, der bruger 10.000 kWh om året, svarer det til omkring 3.300 kr. årligt.

Regneeksempler fra samme kilde:

• Varmepumpe, 10.000 kWh/år, 50 øre lavere gennemsnitspris: ca. 1.500 kr./år.
• Elbil, 2.000 kWh/år, ladet kl. 00-06 med 40 øre lavere pris: ca. 800 kr./år, uden at ændre kørevaner.

Bor du i lejlighed uden elbil og varmepumpe, er potentialet mindre, typisk et par hundrede kroner om året. Så er det stadig gratis penge, men forvent ikke mirakler.

Hvad skal du flytte, og hvad skal du lade være?

Flyt disse (stort forbrug, ligegyldigt tidspunkt):

1. Elbilen. Den største enkeltpost. Sæt ladeboksen til at lade kl. 00-06 eller styre efter spotpris. Læs mere i vores guide til at lade elbilen billigst hjemme.
2. Vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Brug startforsinkelse, så de kører efter midnat eller midt på dagen.
3. Varmt vand. Har du elvandvarmer eller varmepumpe med beholder, kan den varme vandet om natten.
4. Spabad, pool og sauna. Store forbrugere, hvor timing er alt.

Lad disse være:

• Køleskab og fryser. De skal køre hele tiden. Sluk dem ikke.
• Varmepumpens rumvarme. Natsænkning med varmepumpe koster ofte mere, end det sparer, fordi genopvarmningen kræver høj fremløbstemperatur. Hold en jævn temperatur.
• Madlavning. Ingen spiser aftensmad kl. 03. Accepter det og spar de andre steder.

Kræver det en variabel elaftale?

Ja, for spotprisdelen. Har du fast pris, betaler du det samme for strømmen døgnet rundt, men nettariffen er tidsdifferentieret for alle, uanset aftale. Så selv med fastpris sparer du på tariffen ved at undgå kl. 17-21 om vinteren. Omkring 81 pct. af danske husstande havde en variabel aftale i første halvår 2025, og andelen vokser. Om fast eller variabel er rigtigt for dig, gennemgår vi i fast eller variabel elpris: hvad skal du vælge?

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er strømmen billigst i weekenden?

Weekender har typisk lavere spotpriser end hverdage, fordi industrien bruger mindre. Døgnmønsteret er det samme: nat og middag billigst, kl. 17-21 dyrest. Nettariffens spidslast gælder også i weekenden.

Hvornår kan jeg se morgendagens elpriser?

Priserne for næste døgn fastsættes på elbørsen Nord Pool og offentliggøres normalt omkring kl. 13. Herefter kan du se dem time for time på prishug.dk og planlægge næste dags forbrug.

Er strømmen gratis, når spotprisen er negativ?

Nej. Spotprisen kan blive negativ, hvilket skete i 661 timer i 2025, men du betaler stadig nettarif, Energinets tariffer, elafgift og abonnement. Forbrugerombudsmanden har afgjort, at markedsføring af "gratis strøm om natten" var vildledende af netop den grund.

Er der forskel på DK1 og DK2?

Ja. Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2) har hver sin spotpris, fordi de er forbundet til forskellige nabolande. Døgnmønsteret er ens, men niveauet kan afvige. DK1 havde flest negative timer i 2025.

Hvorfor er sommeren 2026 dyrere end 2025?

Gennemsnitsspotprisen i 2025 var ca. 61 øre pr. kWh, mens 2026 indtil videre ligger omkring 75 øre. Juni 2026 var den dyreste sommermåned i fire år, bl.a. på grund af hedebølger i Europa. Til gengæld er elafgiften sænket til 1 øre pr. kWh i 2026 og 2027, så den samlede regning er lavere end sidste år.