Nettarif: hvad er det, og hvorfor er strømmen dyrest kl. 17-21 om vinteren?

Når du ser på din elregning, er strømmen i sig selv kun en del af prisen. En stor del går til at få strømmen fra kraftværker og vindmøller frem til din stikkontakt, og den del hedder nettarif. Den er ens, uanset hvilket elselskab du har, og den skifter pris efter, hvornår på døgnet du bruger strømmen. Her får du forklaringen, de aktuelle satser og konkrete regnestykker. Vil du se dit eget netselskabs tarif time for time lige nu, finder du den på vores side med nettariffer for alle netselskaber.

Hvad er nettarif?

Nettarif er betalingen for at bruge elnettet. Danmark har ét overordnet transmissionsnet, som ejes af det statslige Energinet, og omkring 30 lokale netselskaber, der ejer ledningerne, kablerne og transformerstationerne i dit område. Netselskabet sørger for, at strømmen når frem til dig, og opkræver nettariffen for det.

Nettariffen består af tre dele på regningen:

• Netselskabets nettarif: en pris pr. kWh, der skifter efter klokkeslæt og årstid. Det er den største og den, du kan påvirke.
• Energinets tariffer: nettarif og systemtarif til det overordnede net. I 2026 er de i alt 11,5 øre pr. kWh ekskl. moms (14,4 øre inkl. moms) og ens hele døgnet.
• Netabonnement: et fast beløb pr. måned eller kvartal, uanset hvor meget strøm du bruger.

Du betaler ikke nettariffen direkte til netselskabet. Dit elselskab opkræver den på elregningen og sender pengene videre til netselskabet. Derfor er nettariffen den samme, om du har Andel Energi, Norlys eller et lille elselskab.

Hvorfor koster strømmen forskelligt hen over døgnet?

Elnettet skal være dimensioneret til de timer, hvor flest bruger strøm på én gang. Det er kl. 17-21, når familier kommer hjem, laver mad, vasker og sætter elbilen til. Hvis vi alle flytter lidt af forbruget væk fra de timer, skal der graves færre nye kabler ned, og det holder nettariffen nede for alle. Derfor har netselskaberne siden 2023 brugt Tarifmodel 3.0, som er godkendt af Forsyningstilsynet og deler døgnet op i tre perioder:

Oven i døgnrytmen kommer årstiden. Vintertarifferne gælder fra 1. oktober til 31. marts, og sommertarifferne fra 1. april til 30. september. Om vinteren bruger vi mere strøm til lys og varme, og derfor er spidslasten markant dyrere i vinterhalvåret.

Hvad koster nettariffen i vinteren 2026/2027?

Satserne er forskellige fra netselskab til netselskab, fordi ledningsnettet og antallet af kunder er forskelligt. Her er niveauet hos de tre største netselskaber, alle inkl. moms:

Om sommeren er spidslasten under det halve: hos N1 43 øre, hos Radius ca. 52 øre og hos Cerius ca. 56 øre pr. kWh. Lavlasten er næsten den samme hele året. Det betyder, at forskellen mellem den billigste og den dyreste time på døgnet alene i nettarif er op til ca. 1,15 kr. pr. kWh om vinteren. Til sammenligning er elafgiften i 2026 og 2027 kun 1 øre pr. kWh inkl. moms, så lige nu fylder nettariffen langt mere på regningen end afgiften. Læs mere om det i vores artikel om elafgiften i 2026 og 2027.

Hvilket netselskab du har, afhænger af din adresse, ikke af dit valg. Det står på din elregning, og på vores nettarif-side kan du se alle netselskabers tarif time for time og sortere efter, hvem der er billigst over døgnet.

Hvor meget kan du spare ved at flytte forbruget?

Her er regnestykker med N1's vintertarif, hvor forskellen mellem spidslast og lavlast er 0,88 kr. pr. kWh. Hos Radius og Cerius er besparelsen omkring 20-30 procent større.

Beløbene er kun nettariffen. Spotprisen er som regel også lavere om natten end kl. 17-21, så den samlede besparelse er typisk større. Se dagens timepriser inkl. nettarif på vores side med elpriser for DK1 og DK2, hvor du kan vælge dit eget netselskab og få "din pris" time for time.

Elbilen er det store beløb. Sætter du bilen til, når du kommer hjem kl. 17, og den lader med det samme, betaler du spidslast for de første timer. Med en timer i bilen eller laderen, der starter efter midnat, rammer du lavlast i stedet. Læs vores guide til at lade elbilen billigst hjemme.

Hvad kan du flytte, og hvad kan du ikke?

• Let at flytte: elbil, tørretumbler, vaskemaskine og opvaskemaskine. De fleste har en udskudt start.
• Delvist: varmtvandsbeholder og varmepumpe med smart styring, som kan varme lidt ekstra op før kl. 17 og holde igen i spidslasten.
• Svært at flytte: madlavning, lys, tv og køleskab. Her er det kun de store forbrugere, der gør en forskel, fx en ovn i to timer.

Vil du vide, hvilke apparater der bruger mest, så se vores liste over de største el-slugere i hjemmet. Og vil du vide, hvornår spotprisen typisk er lavest, så læs hvornår strømmen er billigst på døgnet.

Nettarif og opvarmning: varmepumpe eller gasfyr?

Nettariffen er vigtig, hvis du overvejer at skifte gasfyret ud med en varmepumpe. En varmepumpe kører mest, når det er koldt, og det er netop om vinteren, hvor nettariffen er højest, også kl. 17-21. En luft-til-vand-varmepumpe, der bruger ca. 15 kWh på en kold dag, betaler vintertarif for hele forbruget og spidslast for de timer, den kører om aftenen. Den regning skal sammenlignes med, hvad gassen koster. Se dagens gaspris i kr. pr. m³ og øre pr. kWh, og læs vores sammenligning af gasfyr og varmepumpe, der regner både el og gas igennem.

Gasnettet har i øvrigt ikke samme døgnopdeling. Distributionen af gas til din bolig afregnes med en fast sats pr. m³, uanset tidspunkt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på nettarif og elpris?

Elprisen er det, selve strømmen koster på elmarkedet, og den betaler du til dit elselskab. Nettariffen er betalingen for at transportere strømmen frem til dig, og den går til netselskabet og Energinet. Elprisen skifter time for time efter udbud og efterspørgsel, mens nettariffen følger faste tidsrum, der kun ændres to gange om året.

Kan jeg skifte netselskab for at få en lavere nettarif?

Nej. Netselskabet bestemmes af, hvor du bor, fordi det er det selskab, der ejer ledningerne på din adresse. Du kan frit skifte elselskab, men nettariffen er den samme, uanset hvilket elselskab du vælger.

Hvornår skifter nettariffen til vinterpris?

1. oktober. Vintertarifferne gælder til og med 31. marts, og fra 1. april gælder sommertarifferne igen. Netselskaberne kan desuden justere satserne pr. 1. januar.

Hvad er spidslast?

Spidslast er de fire timer kl. 17-21, hvor elnettet er hårdest belastet. Nettariffen er døgnets højeste i det tidsrum, om vinteren ca. 3 gange højlast og op til 9 gange lavlast.

Hvor kan jeg se min egen nettarif?

Den står på din elregning og på netselskabets hjemmeside. På prishug.dk/elpriser/nettarif/ kan du se alle netselskabers tarif time for time og din samlede pris inkl. spot, afgift og moms.

Hvem bestemmer nettariffen?

Netselskabet fastsætter tariffen efter en metode, som Forsyningstilsynet har godkendt, og Forsyningstilsynet fastlægger også, hvor meget netselskabet højst må tjene. Energinet fastsætter sine egne tariffer for det overordnede net.