De største el-slugere i et almindeligt hjem er udespa (2.500-3.500 kWh/år), varmepumpe eller elvarme, gaming-pc (500-750 kWh), gammel tørretumbler (500-550 kWh) og gamle køle- og fryseskabe (300-400 kWh).
Standby kan udgøre op til 10 pct. af forbruget. Ved en elpris på ca. 1,70 kr. pr. kWh i 2026 koster 100 kWh omkring 170 kr. om året.
En gennemsnitsdansker bruger ca. 1.600 kWh el om året, og en familie med to børn i et 140 m² hus uden elvarme bruger omkring 4.400 kWh. Men gennemsnit skjuler forskelle: To ens familier kan have forbrug, der afviger med flere tusinde kWh, og forskellen ligger næsten altid i få, store apparater. Her er listen med tal fra Energistyrelsens SparEnergi og Bolius, omregnet til kroner med 2026-priser.
Hvad koster 1 kWh i 2026?
Ifølge Forsyningstilsynets månedsstatistik betalte en husstand med 4.000 kWh i gennemsnit ca. 1,82 kr. pr. kWh i januar 2026 og 1,66 kr. i juni 2026, alt inklusive. Vi regner med 1,70 kr. pr. kWh nedenfor. Prisen er lavere end i 2025, fordi elafgiften er sat ned til 1 øre i 2026 og 2027; læs mere i elafgiften i 2026 og 2027. Dagens aktuelle pris ser du på elpris-siden.

De 10 største el-slugere
| # | Apparat | Typisk forbrug pr. år | Kr. pr. år (1,70 kr./kWh) |
|---|---|---|---|
| 1 | Udespa / spabad | 2.500-3.500 kWh | 4.250-5.950 kr. |
| 2 | Varmepumpe (rumvarme, 140-180 m²) | 4.000-7.000 kWh | 6.800-11.900 kr. (erstatter gas/olie) |
| 3 | Elbil (15.000 km) | 2.250-3.000 kWh | 3.800-5.100 kr. (mindre ved natladning) |
| 4 | Gaming-pc (4 timer dagligt) | 500-750 kWh | 850-1.275 kr. |
| 5 | Ældre kondenstørretumbler | 500-550 kWh | 850-935 kr. |
| 6 | Gammelt køle-/fryseskab (10+ år) | 300-400 kWh | 510-680 kr. |
| 7 | Standby, 30 apparater | op til ca. 550 kWh | op til ca. 900-1.000 kr. |
| 8 | Opvaskemaskine (A-mærket, dagligt) | 150-300 kWh | 255-510 kr. |
| 9 | Vaskemaskine (4 vaske/uge) | 100-210 kWh | 170-360 kr. |
| 10 | Sauna (lille, et par gange/uge) | ca. 150 kWh | under 300 kr. |
Varmepumpe og elbil står på listen, fordi de fylder på elregningen, men de erstatter typisk en dyrere udgift til gas, olie eller benzin. De er ikke "slugere" i negativ forstand, de er blot store og skal bruges klogt.
Hvor er der reelt penge at spare?
1. Spabad: isolér og sænk temperaturen
Et udespa er den største frivillige el-sluger i danske hjem. Forbruget afhænger af isolering, låg, udetemperatur og vandtemperatur. Et godt termolåg, en lavere standby-temperatur og opvarmning i de billige nattetimer kan tage 20-30 pct. af regningen.
2. Skift den gamle tørretumbler
En ældre kondenstumbler bruger ca. 2,7-3,2 kWh pr. tørring, en ny varmepumpetumbler ca. 1,0 kWh. Ved tre tørringer om ugen er forskellen omkring 300 kWh, eller ca. 500 kr. om året. Tørrer du udenfor eller på tørrestativ om sommeren, er besparelsen 100 pct.
3. Gaming-pc: sænk effekten, når det ikke spilles
En kraftig gaming-pc kan trække 300-500 W under spil og stadig 50-100 W, når den bare står tændt. Slå dvale til efter 10 minutter, brug strømbesparende profil til hverdagsbrug, og sluk skærme helt. Det kan halvere det årlige forbrug.
4. Det gamle køleskab i garagen
Et køle-/fryseskab fra 2010 eller tidligere bruger let 300-400 kWh om året, et nyt A-mærket 100-150 kWh. Det ekstra "øl-køleskab" i garagen koster typisk 400-600 kr. om året. Har du plads i det primære, så sluk det.
5. Standby: 90 kr. eller 1.000 kr.?
SparEnergi vurderer, at standby udgør op til 10 pct. af en husstands elforbrug. Ti apparater med lavt standby koster ca. 90 kr. om året; 30 apparater med mellem til højt standby op til ca. 900-1.000 kr. Eksempler fra SparEnergi: smart-tv ca. 33 kr., smart-speaker ca. 41 kr. og robotstøvsuger ca. 68 kr. om året alene i standby. Brug stikdåser med afbryder til tv-hjørnet og kontoret.
6. Flyt vask og opvask til billige timer
Vaskemaskine (0,5-1 kWh pr. vask) og opvaskemaskine (ca. 1,1 kWh pr. vask) er ikke store slugere, men de kan flyttes gratis. Kør dem kl. 00-06 eller midt på dagen med startforsinkelse. Forskellen mellem spidslast kl. 17-21 og lavlast om natten kan om vinteren være over 1 kr. pr. kWh. Se hvornår strømmen er billigst.
Hvordan finder du dine egne slugere?
- Læs elmåleren time for time. De fleste elselskabers apps viser timeforbrug fra din fjernaflæste måler. Kig efter et højt "grundforbrug" om natten: Det er standby, køl/frys, cirkulationspumper og evt. spa.
- Brug et energimålerstik (50-150 kr.) på apparater, du er i tvivl om. Mål et døgn og gang op.
- Sammenlign med SparEnergis elforbrugsberegner, som regner et forventet forbrug ud fra boligtype, areal og antal personer. Ligger du 20-30 pct. over, er der noget at finde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad bruger mest strøm i et hjem?
I hjem uden elvarme er det typisk spabad, tørretumbler, køl/frys og underholdningselektronik. Har boligen varmepumpe eller elbil, dominerer de, men erstatter så en anden energiudgift.
Hvor meget strøm bruger en gennemsnitsfamilie?
Ifølge SparEnergi bruger en gennemsnitsdansker ca. 1.600 kWh om året, og en familie på fire i et 140 m² hus uden elvarme ca. 4.400 kWh. En lejlighed med to personer ligger typisk omkring 2.100 kWh.
Kan det betale sig at udskifte et køleskab, der virker?
Ofte ja, hvis det er over 10-15 år gammelt. Besparelsen på 200-300 kWh om året svarer til 340-510 kr., så et nyt køleskab til 3.000-4.000 kr. er tjent hjem på 8-10 år, hurtigere hvis elprisen stiger igen i 2028.
Bruger elkedlen meget strøm?
Elkedlen har høj effekt (ca. 2.000 W), men kører kort tid. Koger du kun det vand, du skal bruge, er årsforbruget beskedent. Det store spild er at koge en fuld kedel til én kop.
Kilder og forbehold: Forbrugstal er typiske intervaller fra SparEnergi og Bolius; kroner er beregnet med 1,70 kr./kWh (2026-niveau). Dit eget forbrug og din pris afviger.
- SparEnergi (Energistyrelsen): Elforbrugsberegner
- SparEnergi: Slip standbyforbruget
- SparEnergi: Spar energi, når du tørrer tøj
- Bolius: 10 store strømslugere i dit hjem
- Bolius: Hvad koster det at bruge en tørretumbler
- Bolius: Hvad koster det at bruge en opvaskemaskine
- EWII: Udendørs spabad og strømforbrug
- EWII: Gamer-pc og strømforbrug
- Forsyningstilsynet: Elpriser for husholdninger (forsyningstilsynet.dk)



