Derfor er gasprisen steget 50 pct. på en måned: Hormuz, LNG og hvad det betyder for din regning i vinter

Gasprisen stiger, og det går hurtigt. Energinets neutrale gaspris, som de variable gasprodukter i Danmark bygger på, var 5,72 kr. pr. m³ den 30. september 2026. Den 31. oktober var den 8,68 kr., det højeste i år og en stigning på 52 pct. på én måned. Prisen er mere end fordoblet siden juni og næsten tredoblet siden nytår. Det sker, selv om Danmark henter sin gas fra Nordsøen og Norge, og selv om ingen i Danmark mangler gas. Her er forklaringen i fem trin, fra Hormuzstrædet til din acontoregning, og et regnestykke for, hvad vinteren kommer til at koste et almindeligt parcelhus. Dagens pris følger du på gaspris-siden, som opdateres hver dag.

Gaspriser 2026: så meget er gassen steget

Sådan har engrosprisen udviklet sig gennem året. Kolonnen til højre viser, hvad det svarer til på regningen for en husstand, når afgifter, distribution og moms er lagt til (leverandørens eget tillæg på typisk 0,30-0,60 kr. kommer oveni):

*Engrospris plus energi- og CO2-afgift (3,33 kr.), Evidas distribution (ca. 1,20 kr.) og Energinets tarif (0,07 kr.), alt sammen plus 25 pct. moms. Se opdelingen i sådan er din gasregning sammensat. Hele året dag for dag finder du på gaspris 2026.

Til sammenligning kostede gassen 2,48 kr. pr. m³ i december 2025, og gennemsnittet for hele fyringssæsonen 2025/26 var omkring 3 kr. Oktober og november 2026 er de dyreste måneder siden foråret 2023. Vi er dog stadig et stykke fra energikrisen: Den 1. oktober 2022 toppede engrosprisen i 13,56 kr. pr. m³.

Hvorfor stiger gasprisen? Fem årsager

1. Krigen mod Iran lukkede Hormuzstrædet

Den 28. februar 2026 angreb USA og Israel Iran. Inden for få timer advarede Irans revolutionsgarde skibe mod at sejle gennem Hormuzstrædet, det 50 km brede farvand mellem Iran og Oman, som al søtransport fra Den Persiske Golf skal igennem. Omkring en femtedel af verdens olie og en femtedel af verdens flydende naturgas (LNG) sejlede før krigen gennem strædet. Siden har trafikken været stærkt begrænset: Der var en våbenhvile fra 8. april, som brød sammen den 8. juli, da Iran angreb flere handelsskibe, og oktober blev den måned med flest angreb på skibe siden krigens start. I ugen 5.-11. oktober blev 12 skibe ramt. Midt i oktober lå skibstrafikken ca. 70 pct. under niveauet før krigen.

2. Qatars LNG forsvandt fra markedet

Det er LNG-delen, der rammer gasprisen. Qatar er verdens næststørste eksportør af LNG og leverede før krigen 12-14 pct. af Europas LNG-import. Den 2. marts ramte iranske droner Qatars gasanlæg, og QatarEnergy standsede al produktion og erklærede force majeure dagen efter. Den 18. marts blev industribyen Ras Laffan ramt igen, og 17 pct. af Qatars eksportkapacitet blev ødelagt for en årrække. Resten af anlæggene kan køre, men gassen kan ikke sejles ud, så længe strædet er usikkert.

Oxford Institute for Energy Studies har gjort regnestykket op: I de fem år før krigen eksporterede Qatar og De Forenede Arabiske Emirater tilsammen 9,4 mia. m³ gas om måneden som LNG. Fra marts til september 2026 var det 1,7 mia. m³, altså et fald på godt 80 pct. Det meste af det, der stadig sejles ud, går til Kuwait og Emiraterne inde i Golfen og når aldrig verdensmarkedet.

Foto: julia taubitz (unsplash)

3. Europa er blevet afhængig af LNG

Før 2022 kom 40 pct. af Europas gas fra russiske rørledninger. Det meste er væk, og hullet er fyldt med LNG, først og fremmest fra USA, som i 2025 leverede 57 pct. af EU's LNG-import. Når Qatars gas forsvinder, går asiatiske købere, især Japan, Korea og Indien, ud og køber de samme amerikanske og australske laster, som Europa skal bruge. Så byder man hinanden op. Den europæiske gasbørs TTF, som den danske pris følger tæt, lå omkring 30-31 EUR pr. MWh i februar. Den 2. marts steg den 45 pct. på én dag til 46 EUR. Den 13. oktober nåede den 85,85 EUR, det højeste siden december 2022, og i slutningen af oktober var den tæt på 100 EUR. Den 6. november lå den på 86,79 EUR, 178 pct. højere end for et år siden.

Oveni kommer en dato, markedet allerede regner med: Fra 1. januar 2027 forbyder EU import af russisk LNG også på de lange kontrakter. Rusland leverede 14 pct. af EU's LNG i 2025. Den mængde skal også erstattes, og alle ved det.

4. Gaslagrene i Europa er halvtomme

Det er den mekanisme, der gjorde oktober så dyr. Europas gaslagre fungerer som vinterens buffer: De fyldes fra april til oktober og tømmes fra november til marts. Den 1. april 2026 var EU's lagre kun 28 pct. fulde efter en kold vinter, og så kom krigen midt i opfyldningssæsonen. Resultatet er, at lagrene den 1. november var 74,6 pct. fulde. Det er det laveste niveau på den dato i mindst ni år, 8 procentpoint under sidste år og 14 point under gennemsnittet. Tyskland, Europas største gaslager, lå på 61 pct. den 30. oktober mod et mål på 80.

Når lagrene er lave, ved markedet, at en kold januar kan tømme dem, og at der ikke er nogen Qatar-gas at kalde på. Den risiko prissættes nu, i november, selv om det endnu ikke er koldt. Det Internationale Energiagentur, IEA, skrev den 4. november, at Europa går ind i vinteren med de laveste lagre i mere end ti år, og at det kan holde gasmarkedet stramt langt ind i 2027.

5. Vinteren begynder, og forbruget stiger

Den sidste faktor er den mest banale: Fyringssæsonen begyndte i oktober. Et parcelhus bruger 16 pct. af årets gas i januar og 2 pct. i juli. Når hele Nordeuropa tænder for fyret på én gang, stiger efterspørgslen flere gange, og det sker hvert år. I 2026 sker det bare oven på de fire andre problemer. En stigning på 50 pct. på en måned ser dramatisk ud, men den afspejler, at markedet er gået fra at håbe på et genåbnet Hormuz inden vinter til at indse, at det ikke sker.

Danmark har sin egen gas. Hvorfor rammer det så os?

Det er det spørgsmål, mange stiller, og svaret er kort: Vi mangler ikke gas, men vi betaler europæisk pris for den. Tyra-feltet i Nordsøen genåbnede i 2024 og gør Danmark selvforsynende, og Baltic Pipe fører norsk gas gennem Danmark til Polen. Dertil har vi to store lagre i Lille Torup og Stenlille. Forsyningssikkerheden er derfor god, og Energinet har ikke varslet nogen mangel.

Men gas handles på ét sammenhængende europæisk marked. Den gas, der kommer op af Tyra, kan sælges til Tyskland eller Polen til TTF-prisen, så ingen sælger den billigere i Danmark. Energinets neutrale gaspris, som de danske leverandører bruger, beregnes ud fra handlerne på det danske marked, og de følger TTF næsten én til én. Det er samme mekanisme som med elprisen: Danmark kan være selvforsynende og alligevel betale verdensmarkedspris. Den eneste forskel i forhold til 2022 er, at Danmark i dag er nettoeksportør, så pengene bliver i højere grad i landet. På din regning kan du ikke se forskel.

Hvad betyder det for din gasregning i vinter?

Her er regnestykket for et typisk parcelhus med 1.600 m³ gas om året, regnet med afgifter, distribution og moms som i dag og uden leverandørens tillæg. Vinteren er oktober til marts, hvor huset bruger 78 pct. af årets gas, altså ca. 1.250 m³:

Forskellen mellem sidste vinter og en vinter på november-niveau er ca. 7.500 kr. for ét hus. Regn på dit eget forbrug med beregneren på gaspris-siden.

Tre ting skal du vide om, hvordan prisen rammer dig:

• Variabel pris slår igennem med en måneds forsinkelse. De fleste variable produkter følger månedsprisen eller den såkaldte month-ahead-pris på TTF. Oktobers stigning kommer altså på gasregningen for november, og novembers pris på regningen for december. Betaler du aconto, ser du det først, når acontobeløbet reguleres, typisk ved årsskiftet eller ved årsopgørelsen. Det er derfor, mange først opdager en prisstigning, når efterregningen kommer.
• Fast pris er låst, begge veje. Har du fast pris fra før krigen, mærker du intet, før aftalen udløber. Overvejer du fast pris nu, binder du dig til det højeste niveau i tre år. Det gik galt for mange i efteråret 2022. Se fast eller variabel gaspris, før du beslutter dig.
• Afgifterne stiger ikke. De 3,33 kr. pr. m³ i energi- og CO2-afgift er uændrede i 2026 og reguleres kun med indeks. Hele stigningen kommer fra gasprisen selv, og den udgør nu halvdelen af regningen mod en tredjedel for et år siden. Se CO2-afgift på gas frem mod 2030.

Foto: markus kammermann

Kommer gasprisen til at falde igen?

Ingen ved det, og de, der prøver at regne på det, når frem til meget forskellige tal. Det afhænger af to ting: Hormuz og vejret.

Oxford Institute for Energy Studies regner i sin analyse fra oktober med, at gassen fra Golfen tidligst er tilbage i fuldt omfang i april 2027, og at det lige så godt kan blive oktober 2027. Deres pointe er, at det meste af prisstigningen allerede er sket: Selv en fortsat lukning gennem hele 2027 løfter prisen kun 10-15 pct. over det nuværende niveau, fordi markedet allerede regner med det værste. Omvendt ligger der et stort fald og venter, hvis strædet åbner. Terminsmarkedet handlede den 16. oktober første kvartal 2027 til 86 EUR/MWh og andet kvartal til 69 EUR, altså nogenlunde dagens pris gennem vinteren og derefter et fald. Den 2. november sagde Iran, at strædet kan åbnes inden for to dage, hvis USA opfylder en række betingelser, men lignende udmeldinger er kommet før.

Vejret er den anden faktor. En mild vinter som i 2022/23 lader lagrene holde til marts og får prisen til at falde i foråret. En kold januar og februar tømmer lagrene til et endnu lavere niveau end i år, og så starter opfyldningen i 2027 fra bunden igen, med samme problem som i sommer. De fleste analyser er enige om, at gasprisen i 2027 bliver højere end i 2024 og 2025 uanset hvad. Prognoserne for næste år har vi samlet i gaspris 2027: stiger eller falder gassen?.

Hvad kan du selv gøre nu?

1. Tjek, hvilket produkt du har. Log ind hos din leverandør og se, om du har variabel eller fast pris, og hvad tillægget er. Tillægget svinger fra 0,30 til over 1 kr. pr. m³ mellem leverandørerne, og det er gratis at skifte. Se skift gasleverandør på 10 minutter.
2. Hæv acontobeløbet selv. Betaler du aconto ud fra sidste vinters pris, bygger du en efterregning op på flere tusinde kroner. De fleste leverandører lader dig ændre acontobeløbet på selvbetjeningen.
3. Sænk forbruget, hvor det ikke koster komfort. Fremløbstemperatur, natsænkning og varmtvandsbeholderen tager typisk 10-15 pct. af gasregningen. Se gasregningen er for høj? 12 hurtige tjek.
4. Lad være med at binde dig i panik. Fast pris tegnet på toppen af et marked er den dyreste beslutning, man kan tage på gas. Læs regnestykket, før du vælger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er gassen blevet dyrere?

Fordi krigen mod Iran siden februar 2026 har lukket Hormuzstrædet for det meste af LNG-eksporten fra Qatar, som før leverede 12-14 pct. af Europas LNG. Samtidig gik Europa ind i vinteren med de laveste gaslagre i over ti år. Engrosprisen i Danmark er steget fra 3,06 kr. pr. m³ i februar til 7,79 kr. i november 2026.

Hvad betyder Hormuz for gasprisen?

Omkring 20 pct. af verdens LNG sejlede før krigen gennem Hormuzstrædet, næsten alt fra Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Siden marts 2026 er godt 80 pct. af den eksport forsvundet. Europa og Asien konkurrerer nu om de LNG-laster, der er tilbage, og det løfter den europæiske TTF-pris, som den danske gaspris følger.

Hvor meget stiger gasregningen i vinter?

Bliver engrosprisen på november-niveau (7,79 kr. pr. m³), betaler et parcelhus med 1.600 m³ om året ca. 19.400 kr. for gas fra oktober til marts mod ca. 11.900 kr. sidste vinter, en forskel på ca. 7.500 kr. Januar alene koster ca. 4.000 kr. mod 2.400 kr. Leverandørens tillæg kommer oveni.

Hvornår slår gasprisen igennem på regningen?

Med variabel pris typisk en måned forsinket: Oktobers gaspris afregnes på forbruget i november, novembers på december. Betaler du aconto, mærker du det først, når acontobeløbet reguleres eller ved årsopgørelsen. Med fast pris sker der ingenting, før aftalen udløber.

Hvad er en neutral gaspris?

Energinets daglige referencepris for gas handlet på det danske marked, i øre pr. kWh. Den følger den europæiske børs TTF tæt og er grundlaget for de fleste variable gasprodukter. Vi omregner den til kr. pr. m³ med 11,05 kWh pr. m³ og viser den hver dag på gaspris-siden.

Kommer gasprisen til at falde igen?

Terminsmarkedet venter priser omkring dagens niveau gennem vinteren og et fald fra foråret 2027. Et genåbnet Hormuz kan sende prisen hurtigt ned, mens en kold vinter kan holde den oppe langt ind i 2027. Ingen af delene kan forudsiges, og en fast pris tegnet nu låser dagens høje niveau.